Se billeder
Åbent hus 
d. 7/6 Kl. 13:00-15:00

Betagende udsigt over engen og Præstø Fjord

Digestykket 20, Mosebølle, 4640 Faxe

Velkommen til dette gennemgribende istandsatte fritidshus i Mosebølle Strandhuse, som ligger højt hævet over landskabet. Her får du et helt særligt fristed, hvor naturens ro og den smukke udsigt over engen mod Præstø Fjord skaber en unik atmosfære. Allerede ved ankomsten mærker du det – her sænkes tempoet,og omgivelserne inviterer til nærvær og afslapning i en sjælden harmonisk helhed mellem hus og landskab. Du har ydermere nem adgang til grønt område, med badebro og fortøjningspæle.

Udvendigt fremstår huset flot med efterisolering og beklædning i oliebehandlet lærketræ, som falder naturligt ind i de naturskønne omgivelser. Den store sydvestvendte træterrasse fungerer som en naturlig forlængelse af opholdsrummene og byder på en betagende udsigt over fjorden og det åbne landskab. Den hyggelige overdækkede terrasse i forlængelse af garagen skal også fremhæves - her er der skabt den skønneste shelterstemning, hvor udsigten igen kan nydes.

Boligen byder på:
Indenfor mødes du af et lyst og indbydende fritidshus, hvor renoveringen i perioden 2017-2019 er udført med fokus på både funktionalitet og stemning. Køkkenet er indrettet, så der er god plads til fælles madlavning, og ligger i åben forbindelse med køkken-alrum og stue, hvilket skaber et naturligt samlingspunkt for familie og gæster.
De store vinduespartier trækker lyset og naturen helt ind i boligen, mens brændeovnen fra 2019 bidrager med både varme og hyggelig atmosfære. Værelserne er praktisk disponeret, og badeværelset fremstår indbydende med gulvvarme og en rolig, tidssvarende stil. Komforten er desuden sikret med en varmepumpe, som giver en stabil og behagelig temperatur året rundt.

Her får du et indflytningsklart fritidshus, hvor renovering, beliggenhed og udsigt går op i en højere enhed –et sted, hvor du kan trække dig tilbage og nyde livet i rolige og naturskønne omgivelser.

Boligens beliggenhed:
Naturskønt sommerhusområde med en velfungerende grundejerforening umiddelbart ved Præstø Fjord. I kort afstand ligger den hyggelige købstad Præstø med charmerende havnemiljø, caféer, restauranter og små specialbutikker, der skaber liv året rundt. Samtidig er der nem adgang til Faxe, hvor du bl.a. finder gode indkøbsmuligheder. Ønsker du endnu mere strand og badesand, ligger det populære område ved Feddet også inden for kort køreafstand. Samtidig er du blot ca. 40 minutters kørsel fra Køge, hvilket gør området oplagt både til fritid og længere ophold.

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Se flere billeder

Digestykket 20, Mosebølle, 4640 Faxe

Kontakt mæglerteamet