Se billeder
Tilmeld

Særdeles velholdt villa med skøn have

Egelundsvej 64, Strøby Egede, 4600 Køge

Velkommen til denne moderniserede og særdeles velholdte villa, som byder på en attraktiv og familievenlig indretning. Her får I tre gode værelser, et flot badeværelse, moderniseret gæstetoilet samt skønne opholdsrum, hvor hverdagslivet får optimale rammer. Det velholdte HTH-køkken er åbnet op mod stuen og skaber et naturligt samlingssted for familien, mens tilbygningen fra 1999 tilfører boligen en helt særlig kvalitet med den skønne stue, hvor loftet er ført til kip, og de store vinduespartier lader lyset strømme ind og bringer haven helt tæt på.

Udenfor fortsætter de gode oplevelser. Den sydvestvendte have er smukt anlagt og fremstår særdeles velholdt med grønne plæner, flotte bede og flere hyggelige opholdsmiljøer. Den højt placerede terrasse giver et smukt kig ud over haven, og som en særlig detalje anes Vallø Slot i baggrunden. Her er perfekte rammer til både afslapning, leg og hyggelige sommeraftener. Ved carporten findes desuden et praktisk, isoleret udhus med god opbevaringsplads.

Boligen byder på:
Fra entréen opleves boligens gode sammenhæng og velgennemtænkte planløsning. Køkkenalrummet fungerer som hjemmets naturlige samlingssted, hvor det moderne HTH-køkken ligger i åben forbindelse til alrummet og skaber ideelle rammer for både hverdag og gæster. Den store opholdsstue i tilbygningener et kapitel for sig. Her skaber loft til kip og de markante vinduespartier en fantastisk rumfornemmelse og et helt særligt lysindfald, mens udsigten til haven bliver en naturlig del af oplevelsen. Den indbyggede pejs tilfører rummet ekstra charme og skaber en hyggelig atmosfære på kolde vinteraftener, hvor familien kan samles i de stemningsfulde omgivelser.

Værelsesafdelingen rummer tre gode værelser, alle med skabsplads, samt et flot badeværelse og et moderniseret gæstetoilet, hvilket gør boligen særdeles velegnet til børnefamilien. Det rummelige bryggers med egen indgang bidrager samtidig til en praktisk og velfungerende hverdag. Fremhæves skal det også at flere rum i boligen har gulvvarme, naturgasfyret er udskiftet, og nuværende ejere har også løbende udskiftet vinduerne i boligen.

Boligens beliggenhed:
Et attraktivt og roligt område af Strøby Egede med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. Områdets stisystemer gør det nemt at komme rundt til hverdagens gøremål, og den smukke natur kan nydes langs kysten ved Køge Bugt, i Solgårdsparken og i skovområdet omkring Vallø Slot. I byen findes også gode indkøbsmuligheder, lægehus, specialbutikker og fine spisesteder. Samtidig er der blot ca. 6,5 km til Køge med byens hyggelige handelsliv, caféer og kulturtilbud, ligesom motorvejsnettet og stationen giver let nem adgang til København og resten af Sjælland.

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Se flere billeder

Egelundsvej 64, Strøby Egede, 4600 Køge

Kontakt mæglerteamet